Kan du se de køer??

Det utroligt. Det er virkelig helt utroligt! Jeg var med min partner Lilian på marked i én time, og jeg nåede alligevel, at få så mange fantastiske oplevelser. Jeg er helt vild med den afrikanske kultur. Det er faktisk også lidt besynderligt, at afrikanerne ikke kender ordet hygge.

Lilian og jeg lagde i vores seng og hygge-snakkede. Vi diskuterede skole. Hun fortalte, at hun startede i skole som toårige. Hun forklarede, at nogle børn startede i skole, når de var et år, hvis de var gode til at snakke. Hvis det er tilfældet, foregår det mere som børnehave.

Køkkendamen kom og spurgte Lilian, om hun ikke ville rande på marked, for at købe ind til aftensmaden. Det ville hun, og jeg fik tilbuddet at tage med, men vi skulle altså gå. ”Kan du holde til det?” spurgte Lilian mig. Jeg forklarede hende, at i Danmark kan man også gå til byen, gå til kiosken, eller gå en tur osv. Så ja, selvfølgelig kunne jeg holde til det.

Vi svingede til højre og gik et lille stykke hen af en hullede og ujævn jordvej. ”Kan du se de køer?” Spurgte hun og fortsatte ”Det er der de skærer hovederne af køerne ” Sagde hun, mens en knallert kørte forbi os. På knallerten sad to mænd, mellem mændene lagde nogle døde og opskårede geder på ryggen. Gedernes indvolde sjaskede frem og tilbage i gederne. Det var et meget afskyeligt syn. Lilian fniste, og hev fat i mig. Vi skulle videre.

Vi gik ned på en lille sti, igennem en port også var vi på marked. Da jeg havde fået et overblik, var min første kommentar, ”Worw Lilian, this is hygge!” Vi kunne vælge at gå til venstre eller højre. Lilian vidste lige, hvor vi skulle hen, så vi gik målrettet mod højre. Vi gik ned igennem de små boder, det var rart at ingen råbte ”Batuti, Batuti” af mig Eller, ”kom og køb det her”. Det var så skønt, og det fik mig til at nyde og iagttage endnu mere af marked. Jeg elskede det!

Vi kom til boden, hvor vi skulle handle. Damerne var så søde og snaksalige. Jeg fik lov at tage billeder af alt, og måtte næsten ikke stoppe igen. Damerne viste mig, hvordan de gjorde forskellige ting, og fortalte mig, hvad de forskellige grønsager hed. For eksempel viste de mig, hvordan de male forskellige korn arter, hvad de var ved at blande sammen osv.

Igen sammenlignede jeg med Danmark. I Danmark kunne jeg ikke finde på, at stå og hygge-snakke med brugsmanden, mens mine varer kører hen på det sorte rullebånd. Der er ordene få, ”Hej. *smil* Det bliver 289,50 kr. *smil* På beløbet? *smil* Hav en god dag *smil*J ” Men på et marked i Jos, stod Lilian og jeg og hygge-snakkede med damerne, mens vi ventede på, at det vi ville købe blev færdig med at blive malede.
Ingen tvivl om, at det ikke var sidste gang, jeg tog på marked med Lilian.