Fantastiske mandag!

Der er mange ting der har fået denne mandag til at være en fantastisk mandag. Jeg tror I alle kender det at have dage som bare glider. Dage hvor intet er negativt. Så kommer der en dag, som bare er helt perfekt, som en slags bonus dag Sådan en dag har jeg haft i dag. En helt fantastisk mandag

Mandag arbejder jeg jo på drengehjemmet Gidan Bege. Maria og jeg underviste de fire små drenge. I dag skulle de lære om cirklen. Det gik rigtig godt, indtil den ene sagde, ”Jeg skal lige noget”. Drengene er cirka tre-fire år, så Maria og jeg har bestemt os for, at det gerne må være lidt frit for dem, bare de får noget ud af det. Så okay, Paul skulle lige noget, sagde han. Det endte med at vi kun stod og underviste kun en dreng. Men så kom de tre andre drenge råbende med bolde i hænderne ”Se! Det er en cirkel!” Maria og jeg sendte hinanden et smil. De forstod vores undervisning. Fedt!

Solen stod lige på, da vi spillede fodbold i pausen, og nøj hvor var det dog hårdt. Det lykkes mig, at lave to hold og vi gik i gang. Når jeg spiller fodbold med drengene er ALLE regler med, og man skal næsten spille med livet som indsats. Hvis jeg skal have en chance, bliver jeg nødt til at gøre alt hvad jeg kan.. Sveden løber ned af os, og nogle kommer til skade på betonjorden. Så jeg kan nå at lege ambulance et par gange i en kamp Midt i kampens hede, skrabede jeg, ved et uheld, min fod hen af betonjorden. Det blødte kun en lille smule, men alligevel var Lucky og Jacob klar med grejet. Lucky havde renseservietten og Jakob havde plasteret. Så skulle jeg bare faste i tre dage, kom Oiwed hen og sagde til mig Også skulle det hele være godt igen.

Efter pausen, var der undervisning igen. Joseph (en af dem der arbejder på hjemmet) fortalte drengene en historie. De store drenge grinte højlydt, de syns den var rigtig sjov. Jeg fik øje på Albert(en af de små). Han sad yderst på bænken, og så rimelig træt ud. Han blinkede lidt med sine øjne, og faldt så hovedet tilbage på bordet. Sådan sov han til undervisning var forbi. Det var ret kært:)
Senere på dagen skulle vi over på TH. (TH er et drengehjem for de store drenge. Det er der drengene fra Gidan Bege kommer hen, når de bliver store nok.) Da vi kom, sad de og så film. Vi var med til at se slutningen. Det var helt vildt hyggeligt. Jeg var kommet i kontakt med to drenge, vi gik ned for at være med til at synge. Normalt plejer vi at dele os op i tre hold. Sport, sang og computer. Men i dag gik vi allesammen til sang.

Sidste mandag lærte de os dansker en sang på Hausa. Vi lovede dem, at vi ville kunne den til i dag. Så i løbet af ugen har vi øvet os på den. Til sidst kunne vi den så godt, så vi sang den i kirken. Vi sang den for drengene. Det var fedt, det var som om at vi kom lidt tættere på dem på en måde, fordi det var på hausa.
Derefter sang vi: ”This is a little light of mine” Så gjorde en af drengene et tegn som betød, at han ville synge for. De sang det på Hausa, og derefter sang vi det på dansk. Jeg fik helt kuldegysning. Det var SÅ fedt! Vi sad alle nogle lunde i en rundkreds og sang med fulde kræft.

Jeg sad på et jernstakit mellem Frankrog og Sonday. Sonday legede diagent. Det var hyle skægt. Vi sang en engelsk sang, jeg kendte den ikke. Frankrog sagde, at hvis vi kom igen næste mandag, ville han skrive den over på papir, så jeg kunne lære den. Det glæder jeg mig til

Senere gik jeg med Joseph over for at se kaninerne. Joseph var vist 15. Vi sad og snakkede imellem kaninerne. Han fortalte hans livshistorie. Den lød rimelig hård. Da vi var godt i gang med at diskutere musik og fodbold hørte jeg Maria råbe mit navn. Joseph og jeg havde helt glemt tiden, så vi kom hurtig i spurt.