Dog! Vov vov..

Victoria havde godt nok snakket lidt om, at vi måske kunne købe lidt hund til at spise. Men det havde jeg ikke smag for, så det emne gik jeg let hen over.

Vi gik rundt i de hårde drenges kvarter. Vi var der for at bringe kristendommen ud til dem.
Lilian, Nen (to nigerianske volontører) og jeg gik ind på en af de mange slags værtshuse for at komme i kontakt med folk.

Jeg stod og observerede de mange forskellige mennesker. De fleste var fulde, en dame gik rundt og delte mad ud, nogen stod bare og røg mens to andre var ved at komme godt i gang med en slåskamp.
Men folk var søde og venlige overfor os. De var interesseret i vores opgave og var meget snaksalige.

Vores volontørhold mødtes igen ved bilen da vi var færdige. Så var det posen blev åbnet for, og en lækker kød duft strøg sig ud i bilen. Vi blev tilbudt at smage. ”What is it?”, spurgte jeg. ”Dog! Vov vov!” Blev der svaret. Jeg var ikke meget for det, men de sagde det smagte meget saftigt, og jeg skulle prøve det, sagde de. Jeg tog et stykke op fra posen, studerede det. Det så også meget godt og saftigt ud, med masser af krydderier på. Og egentlig smagte det helt fint.