Det var fjerde kirkegang i Jos. De tre andre kirkegange havde været vidt forskell
En fra menigheden sagde en bøn. Derefter sang koret og kvinderne. Præsten fortalte noget om kvindernes fællesskab. Så var der sang, og vi skulle alle hilse på dem der sad nærmest os. Mens vi hilste på hinanden, sang vi ”Allah Mungodi”. Det var meget skægt, og der kom lidt liv i menigheden. Så var der igen sang med band på scenen.
En ”vigtig mand” holdte derefter en tale, og fortalte blandt andet om os volontører og vi skulle rejse os (præcis som hos de tre andre kirker. En af gangene skulle vi op og danse foran de andre. Jeg var ret glad for, at gulvet hurtigt blev proppet af dansende menneskerJ) Efter det introducerede Chris os. Så var det tid til ofring mens bandet spillede. (ofring går ud på, at man går op og lægger penge i en kurv.
Nogle mener, at man kommer tættere på Gud, hvis man ofre nogle penge. I pinsekirken sagde de, at jo flere penge man ofre, jo tættere på Gud kommer man) Vi stod og dansede imens vi ventede på, at det blev vores tur, da der kom en ældre mand hen til en af de kvinder
som holdte den ene af kurvene. Han dansede omkring hende og en anden mand, samtidig med, at han kastede pengesedler på dem skiftevis.
Derefter stod han og dansede rundt i sedlerne.
Så taler en af præsterne om håb. Derefter er der en utrolig lang prædiken, og til slut bøn, meddelelser og igen ofring samt dans og sang. Denne kirkegang tog to timer og et kvarter. Kirken var fyldt op af mænd, kvinder og børn. Kvinderne var smukke i deres store og elegante kjoler, og jeg fik straks en god idé til min nye kjole:)
Så taler en af præsterne om håb. Derefter er der en utrolig lang prædiken, og til slut bøn, meddelelser og igen ofring samt dans og sang. Denne kirkegang tog to timer og et kvarter. Kirken var fyldt op af mænd, kvinder og børn. Kvinderne var smukke i deres store og elegante kjoler, og jeg fik straks en god idé til min nye kjole:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar