”Bare” desinficerende gele

Da vi kom hjem fra weekendturen i Boda, sad jeg med en underlig følelse i tankerne. Vi havde rigtig fået fattigdommen at føle. Kunne det virkelig passe, at nogle folk kunne leve på denne måde, også have det som de havde det.

De store drenge spillede fodbold, og de var virkelig super gode til det! Pigerne prøvede at få solgt deres jordnødder mens de stod og stirrede smilende på os volontører. Alt var meget fredfyldt.
Nogle af børnene jeg legede med.Stedet var fyldt med glade, rare og fattige familier. Det var så vildt! Der gik ikke lang tid, før jeg havde snakket og leget meget med de små børn.

Jeg fik en lyst til at underholde dem med andet end at tage billeder af dem, lege fange eller at lære dem håndtegn. Så jeg rodede min taske igennem for, at finde noget som kunne underholde dem. Tøj kunne ikke alle have fornøjelse af, solcreme, malariapiller og pandelampe ville jeg få brug for, men Alcogel (desinficerende gele) kunne jeg undvære.

Så jeg tog bøtten med ud til børnene. Først var børnene nærmest bange for det, indtil jeg fik øje på en pige jeg kunne kende fra legene. Hun turde, også turde alle. Børnene omringede mig ikke kun, de maste og to drenge nærmest sloges for at få først.

Docas hjælper til med aftensmaden til den første aften.Da der ca. var gået ti minutter med det, havde nogle af volontørerne lavet bål, så det skulle jeg hen og deltage i. Jeg ville bare give en tilfældig den tomme flaske, men fortrød det lige så hurtigt igen, for ALLE børnene var vilde efter den.

Det var hyggeligt omkring bålet. Vi spiste majskolber varmet over bålet. Senere på aftnen efter igen at have taget billeder af børnene, viste jeg de store drenge en video jeg havde taget af dem, da de havde haft gang i den seriøse fodboldkamp.
De syntes stadig det var fedt at se videoen efter 6. gang. Men i morgen skulle jeg være frisk til kirkegang med sang og bongotrommer, så jeg måtte hellere gå med de andre volontører i seng.