fredag den 4. september 2009

Afrika med egne øjne

Det er vildt, at den drøm jeg har haft fra lille af, virkelig er ved at opleve Afrika med egne øjne. Vi er seks volontører fra Danmark. Maja, Maria, Marie, Christina, Asger og jeg.

Vi har hver en partner fra Jos, som også er her for at være volontør. Vores partner sover vi sammen med, og de hjælper os med småting og spørgsmål. Vi volontører bor hos den mest flinke familie. Jeg blev taget så godt i mod den første dag.

Jeg fik fortalt af min partner, Lilian, hvor jeg skulle sove. Maja og jeg sover i samme rum med vores partner. Vi fik lov at pakke ud, også startede vi med at gå ned til brønden, for at hente vand til bad. Til BAD! Vi danskere snakkede om på rejsen hertil, at der sikkert gik flere dage før vi kunne få skidtet af os.

Selvom badet er rimelig primitivt, var det et virkelig et deeejligt bad. Da vandet var blevet opvarmet ved hjælp af bål, fik Maja og jeg hver en spand varm vand, som vi kunne blande op med det kolde vand, som er i den store tønde ved siden af badekaret. Så tager man en lille bøtte og hælder vandet over sig, på denne måde foregår et bad.

Det er sket at jeg ikke har tålmodighed til at vente på vandet, også bliver dagens bad et koldt bad, men det er også prøvet i Danmark Når vi vasker tøj bliver det gjort i en spand med vand, også skrubber man til, skyller det, og hænger det op på snoren.

Jeg elsker den primitive måde at leve på, det er lige mig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar